Organisation

    Det er ikke X. Det er Y. Sådan stopper du AI's mest afslørende skrivevane

    10. maj 2026·4 min læsning

    Negativ parallelisme er mønsteret der afslører AI-tekst overalt. Mini-guide med 5 hurtige fixes og en copy-paste prompt der holder din AI ude af mønsteret.

    Sådan stopper du AI's mest afslørende skrivevane. Mini-guide / maj 2026.

    > 📥 Hele mini-guiden findes som PDF. Download den øverst på siden.

    Hvem er det her for?

    • Dig der skriver i AI hver dag og er træt af at lyde som en bot.
    • Dig der ser mønsteret overalt og vil vide præcis hvad det hedder.
    • Dig der vil rette det hos dine kolleger uden at virke pedantisk.

    01 / Problemet — vanen, der afslører AI overalt

    Det hedder negativ parallelisme. Strukturen ser sådan her ud:

    > "Det er ikke X. Det er Y."

    >

    > "Det handler ikke om A, det handler om B."

    >

    > "Det er ikke et spørgsmål om C, men om D."

    Alle store sprogmodeller gør det. Claude, ChatGPT, Gemini, Mistral. Konstant. Flere gange per svar. Hvorfor? Fordi det føles afbalanceret og smart. Det skaber et indtryk af nuance ved at afvise en falsk modsætning. Modellerne har lært det fra millioner af blogposts, hvor strukturen har domineret i årevis.

    Tallene bekræfter det

    Barron's har optalt mønsteret i Fortune 500-dokumenter. På to år er forekomsten mere end firedoblet. Microsoft, McKinsey, Cisco, Accenture. Alle bruger det. Hver shareholder letter, hver keynote, hvert opslag her på LinkedIn.

    Hvorfor det er et problem

    Læseren mærker det. Hjernen registrerer rytmen, også når læseren ikke gør det bevidst. Og hjernen kobler rytmen til AI-tekst. Resultatet: din troværdighed falder. Også når dit indhold er skarpt.

    02 / 5 hurtige fixes

    1. Slet sætningen helt. Skriv direkte hvad pointen ER. Drop antitesen.

    • FØR: "Det er ikke teknik. Det er kultur."
    • EFTER: "Forandringen kræver kultur."

    2. Erstat med en mekanisme. I stedet for to abstrakte koncepter, beskriv hvad der konkret skal ske.

    • FØR: "Det er ikke værktøjer. Det er mindset."
    • EFTER: "Det kræver tre nye vaner i ledergruppen."

    3. Brug et tal. Tal slår abstraktion. Hver gang.

    • FØR: "Det er ikke et lille problem. Det er et stort."
    • EFTER: "Vi har 47 åbne tickets. Det skal ned under 10."

    4. Brug et eksempel. Konkret slår abstrakt.

    • FØR: "Det er ikke teori. Det er praksis."
    • EFTER: "Vi prøvede det på Mærsk-projektet sidste tirsdag."

    5. Læs højt før du sender. Hvis sætningen lyder som et TED-talk-citat, har du fanget AI'en. Skriv om.

    Prompt din AI ud af mønsteret

    Den nemmeste løsning: bed din AI om at lade være. Tilføj denne instruks i din system prompt. Eller direkte i prompten hver gang du beder om en tekst.

    Copy-paste prompt

    > Skriv uden negativ parallelisme. Brug ALDRIG sætninger af typen "det er ikke X, det er Y" eller "det handler ikke om A, det handler om B". Skriv direkte hvad pointen er. Brug konkrete eksempler og tal frem for abstrakte modsætninger. Hvis du opdager mig forsøge at glide tilbage i mønsteret, så stop og foreslå en alternativ formulering.

    Det virker ikke 100%. LLM'er glider tilbage i mønsteret efter et par svar. Men du fanger størstedelen, og du ser det selv hver gang det sker.

    Pro tip

    Bed din AI om at flagge hver gang den selv bruger mønsteret i sit svar. Så ser du det live. Læringen sætter sig hurtigere når du fanger den i farten.

    Og så: Skriv som dig selv igen. Brug AI til at tænke hurtigt. Skriv selv den sidste sætning.


    📥 Download hele mini-guiden som PDF øverst på siden.

    🎓 Vil du træne dit team i at skrive med AI uden at lyde som AI? Se kurser eller book en workshop.

    📬 Tilmeld nyhedsbrevet "AI, Built Human" på Substack — ugentlige indsigter om AI i praksis.


    Stefano Vincenti · AI-konsulent og ekstern underviser, ITU København · aitrainer.dk